Helle Nyhuus | Socialstyrelsen
Typer af peerstøtte
Peerstøtte-indsatser findes inden for den private og offentlige sektor på bl.a. beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. Peerstøtte-indsatser findes både som formelle og velorganiserede indsatser og som mere uformelle og uorganiserede indsatser. Indsatserne kan både være tilrettelagt som individuelle forløb, være gruppebaserede, telefoniske eller internetbaserede (National Voices & NESTA, 2015). Peerstøtte behøver derfor ikke kun at foregå ved fysisk møde.
De forskellige typer af peerstøtte varierer i varighed og kan vare alt fra nogle minutter til længerevarende forløb på mere end et år (National Voices & NESTA, 2015). Derved kan hyppigheden også variere (National Voices & NESTA, 2015), fx kan støtten ydes ad hoc som drop-in-støtte, hvor peerstøtte-modtageren deltager i aktiviteter på frivillig basis og uden forpligtelse.
Peerstøttens formål kan således være
- fysisk eller psykisk træning
- navigering i de offentlige sektorer
- udvikling i trivsel
- mestring af sygdom/symptomer
- at skabe en tilknytning til lokalmiljøet
- at støtte modtagerens parathed til uddannelse eller job
- at empower modtageren gennem erfaringsudveksling (Ahlman, 2016; O’Hagan, 2011 & South et al. 2012).
Læs mere om konkrete typer af peerstøtte indsatser i artiklen Centrale peerstøtte-initiativer
Læs om indsatsen WRAP
Læs om indsatsen LÆR AT TACKLE
Tre modeller for peerstøtte
Der findes mange måder, som forskellige typer af peerstøtte kan inddeles på. Det kan fx være efter:
- Hvem er peerstøtte-giver og -modtager?
- Hvad er formålet med peerstøtten?
- Hvilken type af støtte gives og hvordan?
- Hvor og hvornår gives peerstøtten? (National Voices & NESTA, 2015).
En måde at tydeliggøre den etablerede peerstøttes forskellige rammer og variationer er ved at se nærmere på indsatsernes forskellige dimensioner og klassificere peerstøtte efter disse (O’Hagan, 2011).
I et review af Korsbek & Petersen (2016) inddeles peerstøtte i 3 modeller:
- konventionel brug af peerstøtte
- supplerende peerstøtte
- særskilte peerstøtte-indsatser (Korsbek & Petersen, 2016).
Når peerstøtte anvendes konventionelt, varetager peerstøtte-giveren en indsats, som andre faggrupper vil kunne varetage. Det vil sige, at indsatsen er den samme, som der i en ”normal” situation ville blive igangsat, bortset fra at medarbejderen har egen brugererfaring. Medarbejdere med brugererfaring er et eksempel på konventionel brug af peerstøtte. Det kunne fx være en sygeplejerske i behandlingspsykiatrien, som har haft psykiske vanskeligheder, og hvor bearbejdningen af disse erfaringer er en kompetence, som vedkommende anvender i sit arbejde.
Når peerstøtte har en supplerende karakter, er peerstøtten en del af en samlet indsats. Et eksempel på dette er FACT (Flexible, Assertive Community Treatment), som varetages af et tværfagligt team, hvor en del af indsatsen består af samtaler med en peerstøtte-giver (van Veldhuizen & Bähler, 2013).
En særskilt peerstøtte-indsats er en indsats, hvor alle dele af indsatsen varetages af peerstøtte-givere. Ofte vil disse typer af peerstøtte-indsatser ikke eksistere uden eller før brugen af peerstøtte-givere og vil ikke kunne varetages af andre faggrupper. Erfaringskompetencen hos peerstøtte-giveren er en nødvendighed for, at indsatsen giver den forventede effekt eller udvikling hos modtageren, og kan således ikke erstattes af andre end peerstøtte-givere (Korsbek & Petersen, 2016).
Kilder
Ahlmark, Nanna et al. (2016). Peer til peer i arbejdet med udsatte mennesker: En sammenfatning af udvalgt litteratur. . Kbh: Statens Institut for Folkesundhed & Syddansk Universitet.
Hansson, Birgitte (2015). Bare skør-normal: En analyse af en brugerstøttepraksis i psykiatrien. Roskilde: Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
Korsbek, Lisa & Petersen, Lone (2016). Peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser: Hvad siger litteraturen om effekten? Tidsskrift for psykisk helsearbeid, Vol. 12(4): 288-304.
National Voices & NESTA (2015). Peer support: What is it and does it work? National Voices & NESTA.
O’Hagan, Mary (2011). Peer Support in Mental Health and Addictions: A background paper. New Zealand: Kites Trust.
Proudfoot, J.G. et al. (2012). Mechanism underpinning effective peer support: a qualitative analysis of interaction between expert peers and patients newly-diagnosed with bipolar disorder. BioMedCentral Psychiatry, Vol. 12. ArtID:196.
South, J. et al., (2012). Lay perspectives on lay health worker roles, boundaries and participation within three UK community-based health promotion projects. Health Education Research, Vol. 27(2): 656 - 670.
van Veldhuizen, J.R. & Bähler, Michiel (2013). Flexible assertive community treatment: Vision, model, practice and organization. Groningen, Holland.