At leve med fysiske, psykiske og sociale udfordringer kan skabe eller forstærke ensomhed, men omvendt kan ensomhed også øge risikoen for fysiske og psykiske helbredsproblemer (Røde Kors & Ældre Sagen, 2021).
Sammenhængen mellem ensomhed og forskellige helbredsproblemer kan understøttes af en dansk regressionsanalyse baseret på repræsentative befolkningsdata. Analysen viser, at ensomhed udgør en uafhængig risikofaktor for hyppigere brug af sundhedsvæsenet sammenlignet med den øvrige danske befolkning (Christiansen et al., 2020).
Konsekvenser for det fysiske helbred
Ensomhed kan udgøre en risikofaktor for fysiske helbredsproblemer (Dahlberg et al., 2020; Thelander, 2020; Christiansen et al., 2021; Lasgaard et al., 2016; Lasgaard et al., 2020; Henriksen et al., 2017).
Studier viser, at ensomhed øger risikoen for:
- Demens.
- Hjerte-kar-sygdomme.
- Diabetes.
- Migræne.
- Slagtilfælde (Dahlberg et al., 2020; Christiansen et al., 2016; Christiansen et al., 2020; Christiansen et al., 2021; Lasgaard et al., 2020).
Øget dødelighed blandt ensomme
Der er en signifikant sammenhæng mellem ensomhed og en markant forhøjet risiko for tidlig død, når der er kontrolleret for relevante risikofaktorer for dårligt fysisk helbred (Dahlberg et al., 2020; Henriksen et al., 2017). I en analyse af Sundhedsstyrelsen estimeres det, at mænd og kvinder, der oplever ensomhed, i gennemsnit lever hhv. 8,9 og 6,3 år kortere, end mænd og kvinder der ikke oplever ensomhed. Det estimeres desuden, at ensomhed i Danmark årligt er relateret til godt 2.200 ekstra dødsfald, hvilket svarer til 4 pct. af alle dødsfald (Eriksen et al., 2016).
Ensomhed påvirker immunforsvaret og vores sundhedsadfærd
En analyse af ensomhed i Danmark baseret på de regionale sundhedsprofilundersøgelser (Lasgaard et al., 2020) og en systematisk oversigt over international forskning (Dahlberg et al., 2020) om ensomhed peger på
-
at ensomhed påvirker kroppens nervesystem og fysiologi bl.a. ved at øge stresshormoner og aldringsprocessen (Lasgaard et al., 2020; Dahlberg et al., 2020; Christiansen et al., 2016; Røde Kors & Ældre Sagen, 2021).
-
at personer, der oplever ensomhed, har et højere forbrug af tobak og alkohol, har mere usunde spisevaner, er mere fysisk inaktive og har en dårligere søvnkvalitet, end personer der ikke oplever ensomhed (Lasgaard et al., 2020; Dahlberg et al., 2020).
Konsekvenser for det mentale helbred
Ensomhed er forbundet med en forøget risiko for psykiske helbredsproblemer. Det bekræfter en lang række studier, herunder en metaanalyse og en forskningskortlægning om ensomhed samt analyser af data fra de regionale sundhedsprofilundersøgelser (Dahlberg et al., 2020; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020; McClelland et al., 2020).
Studierne viser, at ensomhed bl.a. øger risikoen for:
- Depression.
- Selvmordsadfærd- og tanker.
- Lavt selvværd.
- Selvskade.
- Stress (Dahlberg et al., 2020; McClelland et al., 2020; Lasgaard et al., 2016; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2020).
Ensomhed udgør en barriere for social deltagelse
En systematisk kortlægning af international litteratur om ensomhed peger på, at ensomhed er forbundet med en række psykologiske barrierer for deltagelse i sociale sammenhænge (Dahlberg et al., 2020).
Personer, som oplever ensomhed, har oftere lavere tillid til andre og fortolker i højere grad andres adfærd negativt sammenlignet med personer, der ikke oplever ensomhed (Dahlberg et al., 2020). Det kan ses i sammenhæng med, at ensomhed er forbundet med oplevelsen af at føle sig fremmedgjort, misforstået eller afvist af andre (Alberti, 2019).
Ensomhed udgør et alvorligt ungdomsproblem
Sociale relationer har i særlig grad en væsentlig betydning for unges udvikling, trivsel og helbred, herunder deres muligheder for at danne en sund identitet og for at deltage i uddannelse og beskæftigelse Ensomhed kan derfor især have alvorlige følgevirkninger, når følelsen opleves i en længere periode i ungdommen (Lasgaard et al., 2016; Lasgaard et al., 2020; Eccles & Qualter, 2020).
Konsekvenser for livskvaliteten
En dansk undersøgelse baseret på data fra 5.700 personer på 50 år og derover i Danmark konkluderer, at ensomhed udgør den største trivselsbyrde i denne aldersgruppe. I modsætning til andre alvorlige livsomstændigheder, som fx at opleve et hjerteanfald eller miste en ægtefælde, kan man ikke ”lære at leve” med langvarig og svær ensomhed. Den tabte livskvalitet kan derimod kun genvindes, hvis ensomheden bliver afhjulpet. Hvis dette ikke er tilfældet, viser resultaterne, at livstilfredsheden falder yderligere over årene (Birkjær & Kaats, 2021).
Konsekvenser for samfundsøkonomien
En rapport af Sundhedsstyrelsen, som baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 viser, at ensomhed udgør et stort samfundsøkonomisk problem med årlige omkostninger på mindst 8,3 mia. kr. (Eriksen et al., 2016). De reelle omkostninger må dog forventes at være højere. Det skyldes bl.a.:
- at ensomhed er steget, siden data blev indsamlet
- at den anvendte målemetode er forbundet med underestimering
- at samtlige relevante udgifter til ensomhed ikke er medtaget i beregningen (Røde Kors & Ældre Sagen, 2021).
Beregningen af de årlige omkostninger til ensomhed medtager ikke udgifter til manglende læring, ledighed og interventioner, som anvendes til at afhjælpe og forebygge ensomhed. Desuden må uddannelsesfrafald formodes at udgøre en helt central udgift (Røde Kors & Ældre Sagen, 2021).
En spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Styrelsen for Forskning og Uddannelse fra 2018 viser, at knap halvdelen af de studerende, som droppede ud af en videregående uddannelse, angav ensomhed som en af de primære årsager til deres frafald (Styrelsen for Forskning og Uddannelse, 2018).
Kilder
Alberti, F.B. (2019). A biography of loneliness: The history of an emotion. Oxford: Oxford University Press.
Birkjær, M. & Kaats, M. (2021) Lange og lykkelige Liv, København: The Happiness Research Institute
Christiansen, J. et al. (2016). Do stress, health behavior, and sleep mediate the association between loneliness and adverse health conditions among older people? Social Science and Medicine, Vol. 152: 80-86.
Christiansen, J. et al. (2020). Loneliness, social isolation and healthcare utilisation in the general population. European Journal of Public Health, Vol. 30(suppl. 5): V472.
Christiansen, J. et al. (2021). Loneliness, Social Isolation, and Chronic Disease Outcomes. Annals of Behavioral Medicine, Vol. 55 (3): 203-215.
Dahlberg, L. et al. (2020). Ensamhet bland äldre personer i Norden. Kbh.: Nordisk Ministerråd.
Eriksen, L. et al. (2016). Sygdomsbyrden i Danmark: Risikofaktorer. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.
Henriksen, J. et al. (2019). Loneliness, health, and mortality. Epidemiology and Psychiatric Sciences, Vol. 28(2): 234-239.
Lasgaard, M. et al. (2016). "Where are all the lonely people?" A population-based study of high-risk groups across the life span. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, Vol. 51(10): 1373-1384.
Lasgaard, M. et al. (2019). Ensomhed blandt unge. Serie: Temaanalyse, Vol. 7, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.
Lasgaard, M. et al. (2020). Ensomhed i Danmark: Analyse af befolkningsdata fra 2017. Serie: Temaanalyse, Vol. 8, ”Hvordan har du det?”. Aarhus: DEFACTUM, Region Midtjylland.
McClelland, H. et al. (2020). Loneliness as a predictor of suicidal ideation and behaviour: A systematic review and meta-analysis of prospective studies. Journal of Affective Disorders, Vol. 274: 880-896.
Røde Kors & Ældre Sagen (2021). Sammen mod ensomhed: Inspirationsoplæg om en national politisk strategi mod ensomhed. Kbh: Røde Kors; Ældre Sagen.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2018). Frafald og studieskift: Spørgeskemaundersøgelse blandt frafaldne studerende ved videregående uddannelser. Kbh.: Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Thelander, K. (2020). Ensamhet dödar: Ofrivillig ensamhet i Sverige. Stockholm: Arena Idé.