Definition

Stofmisbrug er et forbrugsmønster af et eller flere rusmidler, som medfører sociale, fysiske eller psykiske problemer for borgeren.

Stine Kjær | Socialstyrelsen

Stofmisbrug er ifølge de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling et forbrug af rusmidler, der medfører sociale, psykiske og/eller fysiske problemer for borgeren (Socialstyrelsen, 2020). Det er med andre ord konsekvenserne af et forbrug af rusmidler og ikke udelukkende rusmidlet eller brugen i sig selv, der afgør, om en borger har et stofmisbrug.

I definitionen af stofmisbrug er der lagt vægt på, at forbrugsmønsteret består af et forbrug af psykoaktive stoffer, der er indtaget med henblik på at opnå rusvirkning. Det betyder, at brugen af lægeordineret substitutionsmedicin indtaget efter forskrifterne ikke betragtes som et stofmisbrug, så længe det ikke medfører problemer for borgeren (Socialstyrelsen, 2020).

Definitionen af stofmisbrug omfatter både individuelle problemer og sociale konsekvenser, hvilket er i forlængelse af vejledningen til serviceloven. Serviceloven definerer et stofmisbrug som et forbrug, hvor:

”En person med et stofmisbrug har et vedvarende og skadeligt brug af rusmidler i en sådan grad, at det medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående personer samt samfundet. Skaderne vedrører personens psykiske og fysiske tilstand samt sociale funktion.” (Socialstyrelsen, 2020; Social- og Indenrigsministeriet, kap. 2, stk. 7).

Social stofmisbrugsbehandling

Social stofmisbrugsbehandling består i sociale indsatser, der har til formål:

at bringe et misbrug af rusmidler til ophør og fastholde dette ophør
at reducere indtaget af rusmidler eller forebygge en forværring af indtaget
at reducere skaderne af stofmisbruget (Socialstyrelsen, 2020).

Definitionen af social stofmisbrugsbehandling lægger vægt på, at målet med behandlingen vil afhænge af en helhedsvurdering af den enkeltes behov, ressourcer og ønsker. Med udgangspunkt i den enkelte borgers situation omfatter social stofmisbrugsbehandling ikkemedicinske indsatser, der har relevans i arbejdet med behandling af stofmisbruget. Indsatserne har til formål at reducere sociale, psykiske og fysiske barrierer og forstærke borgerens ressourcer for at muliggøre ophør, reduktion eller forebygge en forværring af stofmisbruget eller reducere skader. Indsatsen må derfor planlægges individuelt og i samarbejde med borgeren (Socialstyrelsen, 2020).

Læs om gruppebehandlingstilbuddet HCS – Projekt Hash og Centralstimulerende stoffer

Læs om MOVE – en struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling til unge

Læs om ICM – Intensive Case Management til borgere med stofmisbrug