Amanda Lykke Egede-Jensen & Ditte Jønsson Granat | Socialstyrelsen
Af det samlede antal borgere i hjemløshed i 2019 er 11 pct. indvandrere, mens 7 pct. er efterkommere af indvandrere. Det er en overrepræsentation i sammenligning med den danske befolkning som helhed, hvor 11 pct. er indvandrere, og 3 pct. er efterkommere (Benjaminsen, 2019).
Der er væsentlig forskel i andelen af borgere i hjemløshed med en psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, når personer uden indvandrerbaggrund sammenlignes med indvandrere og efterkommere. Blandt borgere i hjemløshed med etnisk dansk baggrund har 61 pct. en psykisk sygdom sammenlignet med en lavere procentdel, 52 pct., blandt borgere i hjemløshed med indvandrerbaggrund og 49 pct. blandt efterkommere i hjemløshed (Benjaminsen, 2019).
Tilsvarende har 69 pct. borgere i hjemløshed med etnisk dansk baggrund misbrugsproblemer, mens der er 51 pct. af borgerne med indvandrerbaggrund og 54 pct. af efterkommere i hjemløshed, der har misbrugsproblemer.
Ligeledes er andelen af borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug højere med 40 pct. blandt borgere i hjemløshed med etnisk dansk baggrund, mens denne andel er 28 pct. blandt både indvandrere og efterkommere i hjemløshed. Forskellene hænger formentlig sammen med, at der i højere grad er andre årsager end psykisk sygdom eller misbrugsproblemer til hjemløsheden blandt indvandrere og efterkommere. Det kan dreje sig om skilsmisse og manglende mulighed for at bo hos familie eller venner, fx som en følge af konflikter med forældre (Benjaminsen, 2019).
Borgere i hjemløshed med grønlandsk baggrund
I kortlægningen af hjemløshed fra 2019 fremgår det, at 8 pct. af borgerne i hjemløshed er danskere med grønlandsk baggrund.
Borgere med grønlandsk baggrund, der lever i hjemløshed i Danmark, befinder sig i forskellige dele af Danmark. Den højeste andel med grønlandsk baggrund finder vi i Aalborg, hvor 27 pct. af borgerne i hjemløshed har grønlandsk baggrund.
Målgruppen har ofte komplekse problemstillinger, som fx manglende eller dårlige danskkundskaber, misbrugsproblemer, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og mangel på familiære netværk (Benjaminsen, 2019; Rådet for Socialt Udsatte, 2014; Rådet for Socialt Udsatte, 2016).
Etniske minoriteter uden opholdstilladelse, som lever i hjemløshed i Danmark
I kortlægningen af hjemløshed i Danmark er der registreret i alt 519 migranter uden fast ophold i Danmark. 471 heraf er registreret i København. 90 pct. af migranterne uden fast ophold er mænd, mens 10 pct. er kvinder (Benjaminsen, 2019).
Migranter uden fast ophold, som lever i hjemløshed, fordeler sig aldersmæssigt primært i aldersgrupperne fra 30-39 år og 40-49 år. Der er forholdsvis få helt unge og forholdsvis få ældre blandt migranterne uden fast ophold, som lever i hjemløshed. 53 pct. af borgerne i hjemløshed uden ophold i Danmark angiver økonomiske vanskeligheder som årsag til hjemløshed (Benjaminsen, 2019).
I en kvalitativ undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte fra 2020 skitseres en række afgørende barrierer for sundhedsbehandlingen af uregistrerede migranter i hjemløshed (Ravnbøl & Barbu, 2020).
Kilder
Benjaminsen, L. & Lauritzen, H. H. (2015). Hjemløshed i Danmark 2015: National kortlægning. 15:35. Kbh.: SFI.
Benjaminsen, L. (2017). Hjemløshed i Danmark 2017: National kortlægning. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Benjaminsen, L. (2019). Hjemløshed i Danmark 2019: National kortlægning. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Ravnbøl, C.I. & Barbu, S. (2020). Sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter. Et kvalitativt studie. Rønne: Rådet for Socialt Udsatte.
Rådet for Socialt Udsatte (2016). Udsatte grønlandske kvinder i Danmark: En undersøgelse af kvindernes livssituation, problemer, ressourcer og behov. Kbh.: Rådet for Socialt Udsatte.
Rådet for Socialt Udsatte (2014). ”I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg ’bare’ grønlænder”: Udfordringer for udsatte grønlændere i Danmark. Kbh.: Rådet for Socialt Udsatte.