Stine Kjær | Socialstyrelsen
Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle unge udvikler et bekymrende brugsmønster eller misbrug af rusmidler. Et samspil af faktorer i den unges samlede livssituation har betydning for udviklingen af rusmiddelproblematikker, herunder den unges baggrund, aktuelle situation, relationer, udfordringer og ressourcer. Nogle af faktorerne kan fungere som risikofaktorer, der gør den unge sårbar over for udviklingen af rusmiddelproblematikker, mens andre faktorer kan fungere som beskyttende faktorer, der er med til at modvirke en sådan udvikling (Emmeche et al., 2012).
Baseret på international forskning understreger Øyvind Kvello, norsk professor i psykologi, at samspillet mellem risikofaktorer og beskyttende faktorer er komplekst, og at der ikke kan laves en enkel ligning over betydningen af antallet af henholdsvis risikofaktorer og beskyttende faktorer. Men begge typer af faktorer har en forstærkende effekt, som kan forstærke en negativ eller positiv udviklingsproces (Kvello, 2013).
Undersøgelser viser, at faktorernes såkaldte kumulative effekt har afgørende betydning. Det betyder, at desto tidligere faktorerne er til stede, desto mere varige er de. Derudover betyder det, at jo flere og mere alvorlige faktorerne er, desto større er risikoen for, at faktorerne slår igennem som negativ udvikling hos den unge (Kvello, 2013). Det er derfor afgørende at vurdere den unges samlede situation.
Risikofaktorer
International og dansk forskning peger på følgende centrale, og ofte delvist sammenhængende, risikofaktorer
- opvækst i brudte hjem samt hjem med manglende støtte, omsorgssvigt, vold, misbrug eller psykiske problematikker hos forældre
- mistrivsel og psykiske problematikker, som fx ADHD, ensomhed, angst, depression – med eller uden diagnose
- tidlig rusmiddeldebut og tidlig brug af rusmidler
- venner/socialt netværk med problematisk brug eller misbrug af rusmidler
- ustabil eller manglende tilknytning til skole/uddannelse (Ege, 2004; Pedersen, 2005; Pedersen & Frederiksen, 2012; Järvinen et al., 2010; Kvello, 2013).
Udviklingen af rusmiddelproblematikker hos unge sker således i et komplekst samspil mellem en række faktorer hos den unge selv, den unges familie, netværk og hverdag. Unge, der fx har haft en opvækst med belastende vilkår, har større risiko for at udvikle rusmiddelproblemtikker, end unge der har haft en opvækst med støttende og nære relationer til forældrene.
Det betyder ikke, at unge, der har haft en opvækst med belastende vilkår, nødvendigvis udvikler problemer med rusmidler. De unge kan have en god og støttende relation til en anden voksen i netværket og have udviklet en god mestringsevne i forhold til vanskelige situationer og livsvilkår (Emmeche et al., 2012).
Beskyttelsesfaktorer
International og dansk forskning peger på følgende centrale beskyttelsesfaktorer for udvikling af rusmiddelproblematikker
- opvækst med tryghed, støtte og en god relation til forældrene
- personlig kompetence og mestringsevne i forhold til sociale relationer og håndtering af vanskeligheder
- god skolegang, herunder at klare sig godt både fagligt og socialt
- i gang med uddannelse, især boglige uddannelser
- socialt netværk og fritidsaktiviteter med fællesskaber og aktiviteter uden rusmidler (Ege, 2004; Pedersen, 2005; Pedersen & Frederiksen, 2012; Järvinen et al., 2010; Kvello, 2013).
Kilder
Ege, P. (2004). Stofmisbrug og Afhængighed: Hos Unge og Voksne. Kbh: Hans Reitzels Forlag.
Emmeche, Lene S. et al. (2012). Hele vejen rundt: Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer. Odense: Socialstyrelsen.
Järvinen, M. et al. (Red.) (2010). Stoffer og natteliv. Kbh: Hans Reitzels Forlag.
Kvello, Ø. (2013). Børn i risiko. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Pedersen, M. U. & Frederiksen, K. (2012). Unge der misbruger rusmidler: Hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Pedersen, M. U. (2005). Udvikling af Misbrug og Afhængighed af Rusmidler. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.