Hvad er recovery?
Begrebet recovery betyder at komme sig. Recovery er ikke et entydigt begreb (Ness et al., 2014). Grundlæggende findes der to perspektiver på begrebet: Recovery som en social proces eller som målbart resultat (Socialstyrelsen, 2013).
Den kvalitative del af recovery-forskningen definerer recovery som en personlig, social proces og læner sig op ad brugerbevægelsens begreb ’personlig recovery’, hvor det er borgeren og ikke professionelle, der definerer, om vedkommende er kommet sig (Socialstyrelsen, 2013).
Fra det målbare recovery-perspektiv tales ofte om to grader af recovery:
- Klinisk recovery: At komme sig helt
Dvs. at symptomer på de psykiske vanskeligheder skal være væk, og borgeren skal være vendt tilbage til det funktionsniveau, som vedkommende havde inden de psykiske vanskeligheder. Bedringen skal være af en vis varighed og må ikke være knyttet til nogen form for vedvarende psykiatrisk behandling.
- Social recovery: At komme sig socialt
Dvs. at borgeren stadig har kliniske tegn på psykiske vanskeligheder (fx hører stemmer), men disse symptomer forhindrer ikke vedkommende i at arbejde eller uddanne sig og være en del af et socialt netværk.
Det er dokumenteret, at op imod 60 pct. af borgere med psykiske vanskeligheder kan komme sig af diagnoser, som tidligere blev opfattet som kroniske lidelser (Socialstyrelsen, 2013; Regeringens udvalg om psykiatri, 2013). Selvom graden af kompleksitet er større blandt borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug antages det, at de samme faktorer som bidrager til recovery blandt borgere med enten psykiske vanskeligheder eller misbrug sandsynligvis også bidrager til recovery for denne målgruppe.
Larry Davidson et al. (2008) har på basis af recovery-modeller, der viser, hvordan borgeren kan overkomme enten misbrug eller psykiske vanskeligheder, udarbejdet en model for dobbelt-recovery for borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug – en problemstilling der ofte er blevet omtalt som ”dobbeltbelastet”.
Modellen viser, at de skridt man tager fra en tilværelse præget af misbrug eller psykiske vanskeligheder hen imod recovery er sammenlignelige (Davidson et al., 2008).
Kernekomponenter i recovery
I en sammenfattende forskningsoversigt om kvalitative studier af recovery peger Mary Leamy et al. (2011) på følgende fem betydningsfulde og fremmende elementer for recovery-processen:
- Forbundethed – at høre til i sociale fællesskaber
- Håb og fremtidsoptimisme – at tro på muligheden for at komme sig
- Identitet – at (gen)opbygge en positiv identitet
- Mening –
at (gen)finde mening med livet, herunder kriser
- Empowerment – at finde styrke til at handle (Socialstyrelsen, 2013).