Recovery hos borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

Forskning har vist, at der er mulighed for at komme sig af såvel psykiske vanskeligheder som misbrug (recovery). Der er mange parallelle elementer, der fører til recovery for såvel mennesker med psykiske vanskeligheder som for mennesker med misbrug. Det er vigtigt, at den professionelle praksis er recovery-understøttende fx ved at medarbejderne inspirerer til håb og fremtidsoptimisme.

Hvad er recovery?

Begrebet recovery betyder at komme sig. Recovery er ikke et entydigt begreb (Ness et al., 2014). Grundlæggende findes der to perspektiver på begrebet: Recovery som en social proces eller som målbart resultat (Socialstyrelsen, 2013).

Den kvalitative del af recovery-forskningen definerer recovery som en personlig, social proces og læner sig op ad brugerbevægelsens begreb ’personlig recovery’, hvor det er borgeren og ikke professionelle, der definerer, om vedkommende er kommet sig (Socialstyrelsen, 2013).

Fra det målbare recovery-perspektiv tales ofte om to grader af recovery:

  • Klinisk recovery: At komme sig helt

Dvs. at symptomer på de psykiske vanskeligheder skal være væk, og borgeren skal være vendt tilbage til det funktionsniveau, som vedkommende havde inden de psykiske vanskeligheder. Bedringen skal være af en vis varighed og må ikke være knyttet til nogen form for vedvarende psykiatrisk behandling.

  • Social recovery: At komme sig socialt

Dvs. at borgeren stadig har kliniske tegn på psykiske vanskeligheder (fx hører stemmer), men disse symptomer forhindrer ikke vedkommende i at arbejde eller uddanne sig og være en del af et socialt netværk.

Det er dokumenteret, at op imod 60 pct. af borgere med psykiske vanskeligheder kan komme sig af diagnoser, som tidligere blev opfattet som kroniske lidelser (Socialstyrelsen, 2013; Regeringens udvalg om psykiatri, 2013). Selvom graden af kompleksitet er større blandt borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug antages det, at de samme faktorer som bidrager til recovery blandt borgere med enten psykiske vanskeligheder eller misbrug sandsynligvis også bidrager til recovery for denne målgruppe.

Larry Davidson et al. (2008) har på basis af recovery-modeller, der viser, hvordan borgeren kan overkomme enten misbrug eller psykiske vanskeligheder, udarbejdet en model for dobbelt-recovery for borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug – en problemstilling der ofte er blevet omtalt som ”dobbeltbelastet”.

Modellen viser, at de skridt man tager fra en tilværelse præget af misbrug eller psykiske vanskeligheder hen imod recovery er sammenlignelige (Davidson et al., 2008). 

Kernekomponenter i recovery

I en sammenfattende forskningsoversigt om kvalitative studier af recovery peger Mary Leamy et al. (2011) på følgende fem betydningsfulde og fremmende elementer for recovery-processen:

  • Forbundethed – at høre til i sociale fællesskaber
  • Håb og fremtidsoptimisme – at tro på muligheden for at komme sig
  • Identitet – at (gen)opbygge en positiv identitet
  • Mening –  at (gen)finde mening med livet, herunder kriser
  • Empowerment – at finde styrke til at handle (Socialstyrelsen, 2013).

Professionel praksis, der understøtter recovery

  • På ledelsesniveau
    Ledelsen sikrer, at relevante tilbud er tilgængelige for borgerne, og at borgere involveres i kvalitetsudvikling. Ledelsen skaber strukturer, der gør det muligt for medarbejderne at arbejde recovery-understøttende og sammensætter en medarbejdergruppe med relevante kompetencer.
  • På medarbejderniveau

Medarbejderne støtter borgerens ret til selv at definere sin vej og at tage informerede beslutninger på egne vegne. Medarbejderne synliggør og fremmer den enkeltes styrker og giver adgang til kvalificeret støtte fra andre borgere, der har selvoplevede erfaringer med recovery. Desuden har medarbejderen en væsentlig rolle i at inspirere til håb for fremtiden.

Sociale indsatser, der understøtter recovery, bygger på et menneskesyn, hvor borgeren ses som et individ med et liv, der rækker ud over rollen som syg/bruger (Socialstyrelsen, 2013).

Betydning af beskæftigelse for målgruppen

Kvalitativ forskning viser, at målgruppen selv oplever det som recovery-fremmende at have en meningsfuld hverdag med fx arbejde, fritidsinteresser og venner. Dette bidrager til at opnå andre kernekomponenter inden for recovery som fx empowerment, positiv identitet, forbundethed (Ness, 2015).

Flere studier har vist, at borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug kan komme i beskæftigelse. En del af borgerne i målgruppen oplever, at arbejde fx kan mindske symptomer på psykiske vanskeligheder og mindske misbrug af rusmidler. De borgere, som oplever størst recovery i forbindelse med arbejde, er dem, som har et arbejde de interesserer sig for og føler sig i stand til at varetage. Den resterende del af målgruppen kan omvendt opleve, at arbejde er uforeneligt med deres psykiske vanskeligheder (Strickler et al., 2009).

Strickler et. al. understreger, at potentialet for beskæftigelse i målgruppen skal understøttes af støttende indsatser (Strickler et. al., 2009). Ness et al. peger i forlængelse heraf på, at det er nødvendigt at få skabt mere inkluderende arbejdspladser (Ness et al., 2015).

Kilder                                    

Davidson, Larry et al. (2008). From ”Double Trouble” to ”Dual Recovery”: Integrating Models of Recovery in Addiction and Mental Health, Journal of Dual Diagnosis, Volume 4(3), pp 273-290

Ness, Otar et al. (2014). Facilitators and barriers in dual recovery: a literature review of first-person perspective, Advances in Dual Diagnoses, Volume 7 (3), pp. 107-117

Regeringens udvalg om psykiatri (2013). En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Regeringens udvalg om psykiatri.

Strickler, David C. et al. (2009). First person accounts of long-term employment activity among people with dual diagnosis, Psychiatric Rehabilitation Journal. Volume 32 (4), pp. 261-268

Socialstyrelsen (2013). Mennesker med psykiske vanskeligheder – Sociale indsatser, der virker