Marianne Rasmussen & Maiken H. Christensen | Socialstyrelsen
Flere internationale kvalitative og kvantitative studier beskriver, hvilke mekanismer der vurderes at have betydning for, hvorfor peerstøtte opleves virksomt. En række af disse mekanismer går igen i litteraturen, og de beskrives som særligt betydningsfulde i peerstøtten. Det er vanskeligt at opdele mekanismerne, da de virksomme elementer smelter sammen og overlapper hinanden (Repper et al., 2013; Proudfoot et al., 2012; Johansen, 2017 & Hansson, 2015).
En ligeværdig relation
Danske og internationale studier beskriver, at peerstøtte er baseret på værdier som empati, tillid, gensidighed, lighed og en ikkedømmende tilgang. Peerstøtte kan give modtageren en oplevelse af at være holdt af, værdsat og have et socialt tilhørsforhold. Desuden er der dokumentation for, at peerstøtte-modtager opnår
- øget recovery
- bedre livskvalitet, øget selvtillid og selvværd
- større tilfredshed med eget helbred og højere grad af accept af egen sygdom/situation
- positivitet i forhold til fremtiden
- reduceret selvstigma
- større socialt netværk og bedre brug af netværket (Proudfoot et al., 2012; Repper et al., 2013; Hansson, 2015; Borg et al., 2017).
Relationen mellem peerstøtte-giver og peerstøtte-modtager opleves ofte ligeværdig og nærværende. Relationen peer-to-peer kan gøre det lettere at tale om vanskelige emner og dagligdagens udfordringer, end hvis samtalen er med en fagprofessionel. Peerrelationen er baseret på fælles erfaringer og opleves ofte som mere helhedsorienteret med en dybere forståelse af konteksten frem for primært fokus på symptomer og diagnose. Der er fokus på at finde løsninger på forskellige problemstillinger i fællesskab fremfor et ekspert-/ikkeekspertforhold, som kan være til stede i relationen til andre fagprofessionelle.
Forskningen på området peger på, at peerstøtte hos modtageren kan give en øget følelse af selvværd og selvtillid, da det at kunne genkende sig selv i en gruppe af ligesindede kan beskytte mod selvstigmatisering og stigmatisering fra omgivelserne (Faulkner & Kalathil, 2012; Mead et al., 2001; Repper et al., 2013; Proudfoot et al., 2012; Johansen, 2017 & Hansson, 2015).
Håb og motivation
Peerstøtte kan give en øget følelse af håb og motivation hos peerstøtte-modtager, da han/hun kan sammenligne sig med en, der har erfaringer med at tackle sin sygdom eller sine problemstillinger. For peerstøtte-modtageren kan det betyde en øget tro på, at det er muligt at komme sig. Ifølge evalueringen af satspuljeprojektet ”Forsøg med brug af peer-støtte i den kommunale og regionale indsats for mennesker med psykiske lidelser” udført af Socialstyrelsen i 2018 er evnen til at indgyde håb den mest gennemgående gevinst ved peerstøtte (Socialstyrelsen, 2018; Hansson, 2016; Repper et al., 2013 & Proudfoot, et al., 2012).
Læs evalueringen og mere om peerprojektet og peerstøtte
En sammenfattende forskningsoversigt fra 2011 om kvalitative studier af recovery beskriver også, at håb for fremtiden er et af de vigtigste elementer i recovery-processen (Leamy et al., 2011).
Læs mere om Recovery på Vidensportalen
Peerstøttens funktioner
Det er et centralt element i peerstøtte, at peerstøtte-giver er rollemodel (Proudfoot et al., 2012; Hansson, 2015 & Wobma et al., 2016). South et al. (2012) beskriver, at en peerstøtte-giver som rollemodel kan skabe en ”bonding-relation” eller en ”bridging-relation” til peerstøtte-modtageren.
Bonding-relation
Bonding refererer til de mellemmenneskelige relationer mellem peerstøtte-giver og -modtager. Der er fokus på relations- og omsorgsarbejde, og at modtageren har en oplevelse af at blive lyttet til og støttet (Ahlmark et al., 2016). Når peerstøtte-indsatsens formål fx er at styrke modtagerens tiltro til egne evner og skabe motivation og håb ved at yde social støtte, anvender peerstøtte-giveren en bonding-tilgang til at støtte modtageren.
Bridging-relation
Når en peerstøtte-giver agerer bindeled mellem modtageren og en eller flere af de offentlige sektorer, er der tale om en bridging-tilgang (Ahlmark et al., 2016). Det kan fx være som navigatør i sundhedssystemet, det sociale system og/eller som kanal for information (South et al., 2012). Denne form for peerstøtte er også kendt som brobygning (Ahlmark et al., 2016). Brobygningen kan bidrage til, at det fagprofessionelle personale får mulighed for at skabe kontakt til brugere, som af forskellige årsager ikke ønsker kontakt med hjælpesystemet (Høiseth et al., 2016 & NAV Helsedirektoratet [2011]).
Dobbeltrelationer og peerstøttens formål
Ofte har peerstøtte-giveren både en bridging- og en bonding-funktion (South et al., 2012). Eksempelvis når peerstøtte-giveren både hjælper modtageren med at lægge en plan for hans eller hendes personlige udvikling og støtter modtageren i at øge hans eller hendes sociale egenskaber, ligesom giveren samtidig også kan agere bindeled til de offentlige sektorer. Hvorvidt en indsats har fokus på bridging, bonding eller begge dele, afhænger af indsatsens formål og organisering.
Læs om effekten af peerstøtte på Vidensportalen
Læs om Centrale peerstøtte-initiativer på Vidensportalen
Læs om forskellige typer af peerstøtte på Vidensportalen
Kilder
Ahlmark, Nanna et al. (2016). Peer til peer i arbejdet med udsatte mennesker: En sammenfatning af udvalgt litteratur. Kbh: Statens Institut for Folkesundhed & Syddansk Universitet.
Faulkner, Alison & Kalathil, Jayasree (2012). The Freedom to be, the Chance to Dream: Preserving User-led Peer Support in Mental Health. London: Together for Mental Wellbeing.
Hansson, Birgitte (2015). Bare skør-normal: En analyse af en brugerstøttepraksis i psykiatrien. Roskilde: Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.
Høiseth, J.R. et al. (2016). Evaluering av prosjektet "Praksis- og holdningsutvikling gjennom erfaringskonsulent i ambulante team". Trondheim: Stiftelsen KBT Midt-Norge.
Johansen, Gry Krath (2017). Midtvejsrapport, Projekt Peerstøtte i Region Hovedstaden. Projekt Peerstøtte i Region Hovedstaden.
Leamy, M. et al. (2011). Conceptual framework for personal recovery in mental health: Systematic review and narrative synthesis. The British Journal of Psychiatry, Vol. 199(6): 445-452.
Mead et al. (2001). Peer support: A theoretical perspective. Psychiatric Rehabilitation Journal, Vol. 25(2): 134-141.
NAV Helsedirektoratet [2011]. Medarbeider med brukererfaring – en resurs. Oslo: NAV Helsedirektoratet.
Proudfoot, J.G. et al. (2012). Mechanism underpinning effective peer support: a qualitative analysis of interaction between expert peers and patients newly-diagnosed with bipolar disorder. BioMedCentral Psychiatry, Vol. 12. ArtID:196.
Repper, Julie et al. (2013). Peer Support Workers: Theory and Practice. . ImROC, Centre for Mental Health & Mental Health Network.
Socialstyrelsen (2018). Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den kommunale og regionale indsats: Slutevaluering. Odense. Socialstyrelsen.
South, J. et al. (2012). Lay perspectives on lay health worker roles, boundaries and participation within three UK community-based health promotion projects. Health Education Research, Vol. 27(2): 656-670.
Wobma, R. et al. (2016). Evidence for Peer Support in Rehabilitation for Individuals with acquired Brain Injury: A systematic Review. Journal of Rehabilitation Medicine, Vol. 48(10): 837-840.