Effekter

Effekt i et organisatorisk perspektiv

Der er ikke megen tilgængelig litteratur om effekt af peerstøtte fra et organisatorisk perspektiv, og flere studier anbefaler yderligere undersøgelser. Overordnet fremhæves det, at peerstøtte kan påvirke organisationens adfærd, procedurer og politiske proces (Repper et al., 2013 & Johansen, 2017). I det følgende opridses nogle foreløbige resultater belyst i Socialstyrelsens evaluering fra 2018 samt en opsamling fra et engelsk recovery-orienteret program ”Implementing Recovery through Organisational Change” (ImROC) (Repper et al., 2013), hvor peerstøtte tillægges at kunne

• være den vigtigste enkeltfaktor i en recovery-orienteret tilgang i en organisation
• give nye vinkler på eksisterende praksis og lægge op til refleksion
• modvirke en ”os-/dem-tankegang” og bløde afgrænsninger op mellem borgere og medarbejdere
• give større åbenhed i medarbejdergruppen i forhold til fx kriser
• have en positiv signalværdi
• øge kvalitet i service og reducere tvang (i psykiatrien)
• give økonomisk besparelse ved at forkorte længden af indlæggelser og reducere genindlæggelser
• udfordre negative antagelser og udpege diskriminerende sprogbrug og ekskluderende praksis (Socialstyrelsen, 2018; Trachtenberg et al., 2013; Johansen, 2017 & Repper et al., 2013).

Hvornår er peerstøtte ikke relevant?

Der er forholdsvis få studier om, hvilke målgrupper peerstøtte ikke er relevant for. Flere reviews konkluderer desuden, at der ikke ses skadelige virkninger af peerstøtte i forskningsbaseret og anden litteratur (Korsbek & Petersen, 2016 & Trachtenberg et al., 2013).

Begrænsninger ved peerstøtte til bl.a. selvmordstruede unge

Der findes også eksempler på, at peerstøtte kan have utilsigtede konsekvenser. The Western Australian Centre for Health Promotion Research har på hjemmesiden My-peer Toolkit opsamlet resultater fra forskning og erfaringer i forhold til peerstøtte-programmer for unge på baggrund af en række internationale tidsskrifter (My-peer toolkit, 2010).

Hjemmesiden beskriver værktøjer og guidelines til implementering af peerstøtte-programmer samt begrænsninger ved peerstøtte til selvmordstruede mennesker og meget unge mennesker, da peerstøtte kræver et vist niveau af modenhed (My-peer toolkit, 2010).

Hjemmesiden refererer blandt andet til forskellige internationale reviews fra perioden 1995-2004, hovedsageligt fra engelsktalende lande, der er baseret på gennemgang af litteratur om udfordringer forbundet med peerstøtte-indsatser. Her argumenteres der for, at peerstøtte er mest effektiv som en forebyggende og støttende indsats, og at det ikke kan anvendes over for målgrupper med aktiv psykiatrisk lidelse, der kræver en terapeutisk behandlingsindsats (My-peer toolkit, 2010).

Andre studier i form af nordisk forskning ved reviews og kvalitative interviews fra 2015-2017 argumenterer for, at indsatsen kan benyttes i forhold til mennesker med (aktive) psykiske lidelser samtidig med professionel behandling (Johansen, 2017; Hansson, 2015 & Borg et al., 2017).

Læs mere om den australske opsamling på MyPeer Toolkits hjemmeside

Eksempler på risiko for smitteeffekt ved selvskade og spiseforstyrrelse

I håndbogen ”Jeg gør mig ondt når … Om selvskade og spiseforstyrrelser” fra 2017 er der eksempler på, at fælles vanskeligheder i grupper af ligesindede kan have en negativ virkning på personerne i gruppen. Her fortæller børn og unge, som har levede erfaringer med selvskade og spiseforstyrrelser, hvordan selvskade og spiseforstyrrelser kan smitte. Fx oplevede en pige, at deltagelse i en gruppe om spiseforstyrrelser inspirerede hende til at kaste op flere gange om dagen (Gjesing & Andersen, 2017).

Også Aarhus Kommune beskriver smitteeffekten af selvskade ud fra forskellige grunde, fx at adfærden kan give prestige, og at man føler sig som en del af et fællesskab.

Grupper af ligesindede kaldes i nogle sammenhænge peerstøtte, men i dette vidensportaltema indgår disse grupper ikke i definitionen.

Læs mere om organisering og implementeringsmæssige hensyn, som er vigtige for peerstøtte her

En rapport af Center for Boligsocial Udvikling fraråder desuden brugen af tidligere kriminelle som rollemodeller over for unge i udsatte boligområdet med et kriminalitetsforebyggende sigte. De tidligere kriminelle kan dels være vanskelige at styre, og dels kan de have vanskeligt ved at fungere som rollemodeller i forhold til bl.a. job og uddannelse. Dertil erfares det, at tidligere kriminelle kan have dårligt samarbejde med andre aktører, gråzoner omkring hashforbrug og uhensigtsmæssige pædagogiske tilgange. Det kan derfor sende et forkert signal at lade kriminelle fungere som forbilleder. Litteraturen har dog også på dette område identificeret både fordele og ulemper ved at anvende tidligere kriminelle som rollemodeller (Madsen et al., 2017).

Organisatoriske omstændigheder har betydning for peerstøttens relevans

De organisatoriske omstændigheder, herunder forberedelse og parathed, har i høj grad betydning for, under hvilke omstændigheder peerstøtte ikke er relevant og/eller virksomt. Det kan fx handle om, at peerstøttens funktion bør være klart defineret og afgrænset, og at der bør være adgang til supervision for at skabe effekt (Socialstyrelsen, 2016; Socialstyrelsen, 2018 & Repper et al., 2013).