Center for Seksuelt Misbrugte (CSM) tilbyder psykologbehandling, socialfaglig rådgivning og socialt støttende indsatser ved frivillige (CSM, u.å.).
Læs mere om frivillige indsatser til voksne med senfølger
Formålet med CSM’s tilbud
- er at reducere fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene.
- er at forbedre målgruppens muligheder for at opnå og fastholde arbejdsmarkedstilknytning.
- er at bryde uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre ift. familie- og socialliv (CSM, u.å.).
Centeret tilbyder både gruppeforløb og individuelle terapiforløb. Begge behandlingsformer tilrettelægges ud fra et individuelt behandlingsbehov og kan være af kortere eller længere varighed. Behandlingen består typisk af enten en gruppesession pr. uge med to psykologer eller en individuel samtale med en psykolog hver uge. Disse forløb udføres af psykologer (Døssing & Berthelsen, 2020).
Socialfaglig rådgivning tilbydes telefonisk og ved personlige samtaler og udføres af socialrådgivere (CSM, u.å.).
Visitationsproces
Mennesker med senfølger kan henvende sig direkte til CSM for at søge behandling. Der er ikke brug for en henvisning af en læge eller en kommunal visitation. Efter en henvendelse tilbydes vedkommende at komme til en eller to visitationssamtaler hos en psykolog. På baggrund af disse samtaler vurderes det, om borgeren er i målgruppen for psykologbehandlingen. Ifm. denne proces vurderes det også, om klienten vil få mest gavn af et individuelt terapiforløb eller et gruppeforløb. Hvis personen er i målgruppe for behandling, skrives vedkommende på ventelisten. Der kan være ventetid til behandling (Døssing & Berthelsen, 2020).
Forberedende forløb i venteperioden
I venteperioden kan klienterne tilbydes forskellige former for psykoedukative sammenhænge, hhv. gruppeforløb eller undervisning og informationsmøder. Alle former varetages af centrenes psykologer. Formålet er at øge deltagernes forståelse for deres psykiske, fysiske og sociale senfølger (Døssing & Berthelsen, 2020).
Klienterne kan også henvises til CSM’s frivilligsektioner som et forberedende forløb i ventetiden. Her øver klienterne sig på at sætte ord på deres senfølger, blive mødestabile og gennem hjælp fra socialrådgivningen at skabe mest mulig ro om deres sociale forhold før behandlingen (Sølvbjerg, 2020).
Behandlingsforløb – individuel terapi eller gruppeterapi
Ifm. visitationsprocessen vurderes det, om klienten tilbydes et individuelt terapiforløb eller en gruppeterapi. Det psykoterapeutiske behandlingsforløb tilpasses den enkelte klient på baggrund af en grundig psykologfaglig vurdering af senfølger og de emner, klienten har brug for at arbejde med (Døssing & Berthelsen, 2020).
Behandlingen tager udgangspunkt i, at senfølger er eftervirkninger af, at man har været udsat for traumer under opvæksten. Behandlingen bidrager til en bearbejdning af klientens traumer og senfølger, som de kommer til udtryk i nutiden. Målet er, at klienten kan opnå indsigt og større psykologisk fleksibilitet og udvikle og afprøve nye handlemuligheder i relation til sin problemstilling. Det kan handle om at finde måder at udtrykke og tale om sine behov og følelser fremfor at trække sig og blive stille. Det kan også handle om at blive bevidst om, hvor ens grænser går, og på den måde opleve større tryghed i relation til andre mennesker. Klienten kan udvikle en ny og mere accepterende måde at se på sig selv, og dermed kan der opstå en mulighed for egenomsorg og mere overskud til familie- og arbejdsliv (Døssing & Berthelsen, 2020).
Behandlingen består primært af samtaleterapi, som tager udgangspunkt i et psykodynamisk og traumeorienteret grundlag. Disse metodiske tilgange suppleres med flere specifikke metoder, der kan afhjælpe klientens konkrete udfordringer. Med udgangspunkt i klientens behov laves der en vurdering af forløbets varighed (Døssing & Berthelsen, 2020).
Ved gruppeterapien har klienterne mulighed for at udvikle sig med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, en gruppedeltagelse kan give. Sessionerne i gruppeterapien kan tage udgangspunkt i et tema, som gruppedeltagerne ønsker at tage op, eller sessionerne kan blive igangsat af nogle oplæg, som psykologerne mener er relevante for gruppen. Det kan fx være seksuelle vanskeligheder, familiemønstre, typiske traumereaktioner eller konfliktløsning (Døssing & Bertehelsen, 2020).
Afslutning af behandling
Klienten forberedes i god tid på afslutningen af behandlingen, som tilrettelægges i samarbejde med klienten. Det forventes ikke nødvendigvis, at alle klientens problemer er løst ved behandlingens afslutning. Det er centralt, at klienten har udviklet strategier til at håndtere senfølger, som kan være en hjælp efter endt behandlingsforløb (Døssing & Berthelsen, 2020).
Kilder
CSM (u.å.). Om CSM centrene. Tilgængelig fra: https://csm-danmark.dk/om-csm-centrene [lokaliseret 15-02-2021].
Døssing, Anne Helene, centerleder, CSM Midt Nord; Berthelsen, Gyrith Karskov, psykolog, CSM Øst (2020). Interview. November 2020.
PricewaterhouseCoopers (PwC) & Videnscenter for Psykotraumatologi (2019). Analyse af senfølgeområdet: Afrapportering. Odense: Socialstyrelsen.
Sølvbjerg, Susanne, leder, Center for Seksuelt Misbrugte (2020). Interview. CSM Syd Frivilligsektion. November 2020.